Supervision

/ Ydelser / Supervision

SUPERVISION

Når vi arbejder med andre mennesker, så er vi vores eget primære redskab: Vi oplever og forstår deres situation og behov gennem vores egne (personlige og faglige) antagelser, forestillinger og ideer. Det er derfor vigtigt at modtage supervision, så vi får anledning til at stoppe op og reflektere over de vurderinger og valg vi laver i mødet med andre.

En anden grund til at modtage supervision er, at det let kan påvirke os at høre om de svære situationer som vores klienter/borgere står i - især fordi vi ikke altid lykkes med at hjælpe dem, sådan som vi vil det. Supervsion kan i den forbindelse fungere som rum hvor frustrationer og stress kan ventilleres og bearbejdes, før de leder til udbrændthed.

 

Jeg tilbyder både supervision til enkeltpersoner og grupper, og jeg arbejder udfra en systemisk inspireret supervisionsforståelse hvor processen bevæger sig imellem afklaring, refleksion og opsamling.

I afklaringen definerer supervisanden eller gruppen hvad det er der skal tales om og hvilke ønsker der er for supervisionen. I refleksionen søges andre forståelser, perspektiver og hypoteser, og i opsamlingen træffes der valg om hvilken retning supervisionen skal fortsætte i - eller hvilke initiativer, løsninger eller aftaler der skal arbejdes videre med efter supervisionen.

 

Jeg søger for så vidt muligt at stimulere en anerkendende, konstruktiv og kreativ tilgang til det der bringes op, ligesom jeg søger at sikre en tryg, levende og engageret kultur omkring supervisionen.

KONTAKT

(+45) 2992 8127

hans@enforskel.dk

Thingvalla Alle 16, Baghuset, 2300 København S

© Copyright Statement Hans Christian Schrøder-Hansen