Om mig

HANS CHR. SCHRØDER-HANSEN

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 1999, og siden autoriseret af PsykologNævnet i 2003. Efter flere års ansættelse i Københavns Kommune valgte jeg i 2006 at blive privatpraktiserende psykolog og har fungeret som sådan siden.

 

Jeg er efteruddannet og trænet indenfor systemisk og løsningsfokuseret, narrativ og eksistentiel metode. Jeg har derudover fundet inspiration mange andre steder gennem årene, blandt andet indenfor den analytiske psykologi.

 

Min faglige tilgang er nysgerrig, anerkendende og uærbødig, forstået sådan at jeg både søger at forstå, respektere og udfordre det jeg møder. Jeg har derudover en personlig stil der kan beskrives som imødekommende, engageret og aktivt deltagende. Jeg deler fx gerne tanker, hypoteser og overvejelser i et forsøg på at hjælpe og inspirere, ligesom jeg gerne kommer med ideer og forslag når det virker relevant.

 

En af de antagelser der særligt optager mig er, at mennesker er forskellige. Det er forskelligt hvad der går os på og det er forskelligt hvad der kan bringe os videre. Det er derfor også forskelligt hvad vi har brug for hjælp til, og hvilken hjælp vi har brug for. Nogle gange handler det om problemløsning, andre gange om udvikling. Jeg søger derfor altid møde mine klienter med nysgerrighed, interesse og fleksibilitet så jeg kan bidrage med den forskel som gør den rette forskel.


Ring og hør nærmere: 2992 8127

JEG KAN TILBYDE HJÆLP MED:

Jeg har interesse for flere psykologfaglige arbejdsområder og har gennem årene fået erfaring, efteruddannelse og supervision indenfor disse.

INDIVIDUEL TERAPI

PAR-TERAPI

KONSULTATION

SUPERVISION