Parterapi

/ Ydelser / Parterapi

PARTERAPI

Kærlighed og parforhold kan være en kilde til harmoni og lykke, men det sker sjældent uden konflikter og frustrationer. Så selv om kærligheden måske kan "tåle alt, tro alt, håbe alt, og udholde alt" så forudsætter det samtale, kompromisser og samarbejde.

Parterapi er et bidrag til Jeres udvikling af kontakt og kommunikation, kompromisser og samarbejde.

 

Jeg kan med udgangspunkt i de frustrationer som I oplever, hjælpe Jer med at se og forholde Jer til de forståelser, ideer og regler der præger Jeres parforhold, ligesom jeg kan hjælpe Jer med at få talt om de håb, drømme og idealer som I måske har forsømt hen ad vejen.

 

De fleste par begynder i parterapi pga. hændelser eller tilspidsede situationer som de ikke selv har kunnet komme videre med. Jeg kan i sådanne situationer hjælpe Jer med at få talt problemerne igennem, så I får en større forståelse for hinanden og hvordan I kan komme videre.

Jeg møder også par som ønsker et "service-eftersyn". Det betyder som regel at de er bekendt med de frustrationer og udfordringer der følger med forholdet, og at de har brug for at afse tid til at drøfte disse - fra tid til anden - så ikke de leder til uoverstigelige problemer.

 

Alle par kan profitere af parterapi, når begge parter har lyst til at give forholdet en chance, og vil arbejde for sagen. Men det kræver ofte lidt mod at tale sammen om det man ikke får sagt, og noget rummelighed at skulle acceptere den andens perspektiv og følelser.

 

Jeg har ingen facitliste på hvordan Jeres parforhold skal være, eller hvad I skal gøre for at komme videre. Men jeg har gode erfaringer med at hjælpe par til at få talt sammen, og jeg kommer gerne med forslag og ideer. Så I vil hurtigt vide om samtalerne er brugbare og hjælpsomme for Jer.

KONTAKT

(+45) 2992 8127

hans@enforskel.dk

Thingvalla Alle 16, Baghuset, 2300 København S

© Copyright Statement Hans Christian Schrøder-Hansen